Måske har du tidligere haft hund som du har gået til træning med, og du vil opdage at der er sket en større udvikling.
Når vi er på træningsbanen, vil vi gerne bruge tiden på at førere og hunde får lejlighed til at gennemgå øvelserne i praksis, i stedet for at trænerne står og ”taler for meget”.
Det er vigtigt for os, at vores medlemmer får mest muligt ud af træningen. Derfor er det efter vores vurdering nødvendigt og praktisk, at man som fører deltager i teori undervisningen. På denne måde har man bedre forståelse for, hvorfor vi gør som vi gør, når vi kommer ud på banen. Det er nemmere at få stillet spørgsmål, når man ikke står med en hund der er ivrig efter at undersøge de nye omgivelser.
Vi glæder os til at byde jer velkommen i Vedbæk hundeklub.